Gamle artikler

Mentor og mesterbygger

Preben Hejberg

Efter et kortere sygdomsforløb med accelererende kræft, er Preben Hejberg sovet stille ind fredag aften.

Bekendtskabet med Preben er for de fleste i Togklubben1:32 først startet i 2004. Derfor omhandler denne nekrolog hovedsagligt tiden fra 2004 til i dag.

Tiden efter sin kones bortgang benyttede Preben på at øge sit engagement i sin toghobby, i arbejdet med Ballerup Kræmmermarked, have renovering og med istandsættelse af indtil flere Mercedes Benz biler. Hertil kom plejehunden Jacob, som blev en trofast følgesvend til Preben.

Til DMJUs modeltogsudstilling i august 2004 i Valbyhallen, stillede Togklubben1:32 op med et blandet anlæg bestående af Prebens store flotte stationstykke og nogle klubmoduler med løstliggende skinner på. Dette blev starten på Prebens færden i Togklubben1:32.

Preben havde lavet et fantastisk stykke arbejde med dette stationsstykke, da han dristede sig til at udføre det med en stor kurve med overhøjde, som det ses på flere danske stationer. Preben var en detaljens og teknikkens mand.

Prebens fortid som direktør for Philips Danmark og som elektroingeniør (Cand. Polyt) fornægtede sig ikke. Han forstod at organisere os når der skulle arbejdes på modulerne i kælderen i hjemmet på Morelvej i Skovlunde.

Preben nåede også at vise sine pædagogiske evner, da han førte os ind elektronikkens verden med sit foredrag om spænding og strømstyrke (kan stadig lugte den ristede pølse, der på bedste Dr. Frankenstein vis blev udsat for Prebens udgave af den elektriske stol).

Men Preben rummede meget mere – Hvorfor spendere et par hundrede kroner på en digital decoder, når man kunne bygge den selv. Preben havde også planer om at bygge sin egen styrepult med fuld udnyttelse af Motorolas protokol, som Preben lakonisk mente var dårligt udnyttet af Märklin.

Prebens interesse for gør-det-selv viste sig også da han anskaffede sig en Big Boy fra MTH og en Class 66 fra Aristocraft. Begge er udført med for store hjulflanger til at passe til spor1, men Preben mente at det der var for meget skulle blot drejes af – Og det gjorde Preben så, med det resultat at Preben vel var den første der kunne køre Class 66 på et spor1 anlæg! Begge modeller fik i øvrigt skiftet elektronikken ud, så det var kompatibelt med Märklin. Jo, Preben fik også klaret dette.

At arbejde i træ og metal var ikke noget problem for Preben. De næsten færdige messingmodeller af MZ og Bn vidner om Prebens færdigheder ud i lodning og metalbearbejdning.

Arbejdet med modulanlægget var også en rejse ud i bearbejdningens kunst og her viste Preben hvor overliggeren skulle være. Med rigtige overgangsbuer og tvungne sporskiftetunger er detaljerne i orden. Preben gjorde det så forbilledligt som muligt og gik sjældent på kompromis med tekniske løsninger.

Kronen på værket var da Prebens anlæg blev benyttet til DSBs 150 års jubilæumsfest i Bella Center i 2006, hvor Togklubben1:32 var hyret til at underholde gæsterne med paradekørsel i spor1. Anlægget bestod prøven og Preben fik rosende ord med på vejen af DSBs generaldirektør Søren Eriksen over anlæggets optiske og tekniske kvaliteter. Bedre bliver det vel næppe.

Prebens store have skulle have huset den store spor1 bane, så Preben benyttede sommeren 2006 på at gøre den i stand. Terrassen blev renoveret og nye fliser blev lagt. Desværre nåede Preben ikke at få banen stillet op og køre med sine tog, men han nød at være i den velordnede have lige til det sidste.

Især vil Preben blive savnet af de yngste toginteresserede børn. Preben sørgede altid for at de blev sat i sving med meningsfyldte ting. Skulle der bores eller loddes, så gav Preben kyndig vejledning. Preben efterlader ikke egne børn, men tabet af Preben er stort blandt de yngste!

Preben bortgang efterlader et stort tomrum i Skovlunde, hvor venner og naboer kunne komme og blive ført ind i Prebens verden af tog, elektronik og god mad. Hvem skal nu lære de unge om vekselstrøm, dioder og lodning med kongevand på rustfrit stål? Bolden ligger og venter på at blive taget op i Prebens ånd!

Prebens minde lever videre i Togklubben1:32, hvortil anlægget er testamenteret. Derfor påhviler der os alle et kæmpe ansvar for at videreføre anlægget og vise det frem til glæde og beundring.

Preben - Hvil i fred. 7 november 2008

Skrevet af Paulo Thrige 8 november 2008